Club Dem er alle pengene værd!

Club dem2Club dem3Club dem4Club dem3

Åh hvor jeg dog bare blevet træt af det danske vejr! Lige for tiden skifter det mellem super varmt solskinsvejr og møgvejr! Det havde været ok, hvis forskellen ikke var så står på en god vejrdag og dårlig vejrdag, men næ nej! Man når lige at komme i total sommer-mode og så får man en vejrlussing dagen efter og skal trække regntøjet på.

Jeg er ikke typen, der bliver pissesur over hvad som helst. Jeg er generelt ret positiv anlagt, men når vejret skifter så meget og så ofte, og når der er så stor forskel på en god og dårlig dag, påvirker det mit humør rigtig rigtig rigtig rigtig meget!! Det er netop det jeg er træt af!!

Det hjælper slet ikke på det, at vi i år slet ikke kommer ud at rejse. Da vi heller ikke var ud at rejse sidste år, sukker jeg ved tanken om at vi måske skal tilbringe vores sommer i Danmark igen.

I sommer 2012 var vi i Alanya. Vi bestilte rejsen gennem Star Tour – En uge på Club Dem med all inclusive! Vi havde en fantastik tur. Mega fedt hotel, som var meget børnevenlig! Vi havde det både fantastik mens vi var på hotellet og når vi tilbragte tid uden for hotellet på ture og shopping inde i byen. Netop fordi hotellet var så godt, synes jeg at vi hyggede os ekstra meget, når vi ikke var på hotellet, altså sammenlignet med året inden. Året inden boede vi også på et stort hotel med all inklusive. Vi havde bestilt rejsen gennem Tyrkiet Eksperten, der i øvrigt er gået konkurs. Først og fremmest valgte vi netop dette hotel fordi det skulle efter sigende være meget børnevenligt, og det var et must, da vi havde vores søn, der på daværende tidspunkt var 5 år. Da vi ankom til hotellet kunne vi se med det samme at dette hotel, var proppet med unge, festglade mennesker. Det betød at der var rigtig meget larm om aftenen og om dagen, når man lå ved poolen, var der vandbomber i poolen, så vores søn ikke turde lege i vandet – selv når vi var med ham.

Derudover var maden også rigtig dårlig og kedelig. Det var det samme, der var på menuen dag efter dagen, og det var tydeligt at se, at rester fra frokosten blev serveret igen om aftenen. Det blev blot ”frisket” lidt om med lidt dressing og krydderurter. Det værste ved det hele var, at vi havde givet rigtig mange penge for ferien, men der var intet af det vi havde betalt så mange penge for, der var det værd. Jeg kunne blive ved, men jeg kan mærke at jeg kommer i helt dårlig stemning nu og bliver ret irriteret ved tanken..

Selvom min mand og jeg aftalte at vi aldrig ville tage til Alanya igen, endte med at vi gav det en chance igen året efter, men denne gang købte vi som tidligere nævn, rejsen gennem Star Tour. Nøj, hvor havde vi bare en god ferie!

Jeg vil rigtig gerne til Club Dem igen i år. Vi var som sagt ikke ude at rejse sidste år, så det er virkelig tiltrængt. I sidste ende er det økonomien, der afgør det. Vi har haft gang i en kæmpe renoveringsprojekt af vores hus og have, og der er ikke råd til at købe en rejse med de nuværende priser – det er helt sikkert! Priserne skal nærmest halveres inden vi får råd til at komme af sted. Vi holder nøje øje og krydser sådan fingre for at vi kan rejse væk fra det kedelige danske vejr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *